Onsdag ringede Hvidovre med opdatering på vores 10 æg. Ni af dem var modne og syv af dem var blevet befrugtet. Det er helt vildt!!!

I går, lørdag, fik jeg lagt et af de befrugtede æg tilbage. Det havde udviklet sig til en fin blastocyst… Nu skal jeg bare vente! Jeg havde det sygt skod i går – jeg kastede op fra om natten og helt til vi skulle afsted. Det blev med taxa til og fra Hvidovre – hej-hej 600,- kr… Sådan er livet vist bare nogle gange. Jeg er i tvivl om det er Crinone-bivirkninger eller om jeg har fanget et eller andet kedeligt, men jeg har det fint i dag!

Ét æg havde stoppet sin udvikling og de sidste fem var lidt langsomme i optrækket, så de bliver dyrket videre for at se om de når blastocyst-stadiet eller om deres udvikling stopper. Vi får et brev i E-boks med svar en af de kommende dage…

Capture-450x299

Billedet er lånt fra fertility.wustl.edu (Direkte link her)

På billedet ses embryoets udvikling fra dag 1-5. På dag 5 er den en blastocyst. Sådan ser vores lille dimmer ud – eller det gjorde den i går. I dag er den forhåbentligt ved at klække så den kan sætte sig fast.

Mit underliv murrer og stikker, men det kan være Crinone (den vaginale gel jeg tager) der spørger… Intet er sikkert før blodprøven.

Jeg trækker stikket herfra indtil da. Vi ses på den anden side! Kryds fingre for, at jeg er gravid næste gang jeg skriver et indlæg……..

//FruL

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s