Jeg ruger…

Onsdag ringede Hvidovre med opdatering på vores 10 æg. Ni af dem var modne og syv af dem var blevet befrugtet. Det er helt vildt!!!

I går, lørdag, fik jeg lagt et af de befrugtede æg tilbage. Det havde udviklet sig til en fin blastocyst… Nu skal jeg bare vente! Jeg havde det sygt skod i går – jeg kastede op fra om natten og helt til vi skulle afsted. Det blev med taxa til og fra Hvidovre – hej-hej 600,- kr… Sådan er livet vist bare nogle gange. Jeg er i tvivl om det er Crinone-bivirkninger eller om jeg har fanget et eller andet kedeligt, men jeg har det fint i dag!

Ét æg havde stoppet sin udvikling og de sidste fem var lidt langsomme i optrækket, så de bliver dyrket videre for at se om de når blastocyst-stadiet eller om deres udvikling stopper. Vi får et brev i E-boks med svar en af de kommende dage…

Capture-450x299

Billedet er lånt fra fertility.wustl.edu (Direkte link her)

På billedet ses embryoets udvikling fra dag 1-5. På dag 5 er den en blastocyst. Sådan ser vores lille dimmer ud – eller det gjorde den i går. I dag er den forhåbentligt ved at klække så den kan sætte sig fast.

Mit underliv murrer og stikker, men det kan være Crinone (den vaginale gel jeg tager) der spørger… Intet er sikkert før blodprøven.

Jeg trækker stikket herfra indtil da. Vi ses på den anden side! Kryds fingre for, at jeg er gravid næste gang jeg skriver et indlæg……..

//FruL

Reklamer

Jeg er en god høne…

Det her er bare lige et kort indlæg efter min ægudtagning i går. De fik kraftpeterstejleme hele 10 æg ud! Hvem ville have troet det??!!! Jeg er helt høj over det. Det er min søde mand også… Vi får en opdatering på æggene i morgen, og fordi der kom så mange ud dyrker Hvidovre dem helt til de er blastocyster* – og så får jeg altså først lagt æg op på lørdag. Jeg er vanvittig spændt på svaret i morgen!

Tak fordi, du læser med!

//FruL

 

* Hvad er en blastocyst?

“En blastocyst er det udviklingstrin, et embryon når efter 5-6 dage. En blastocyst består af omkring 100 celler med et væskefyldt hulrum. En lille gruppe celler på indersiden af væggen (”indercellemassen”) består af de celler, der udvikles til fosteret. Når blastocysten ”klækkes” (hatches), bryder cellerne ud af æggeskallen (”zona pellucida”) og begynder at vokse fast i livmoderslimhinden – typisk fra dag 6-7 efter ægløsningen (eller ægudtagningen).”

– Fra Trianglen: link

Jeg vil rigtig gerne give en opdatering….. Bare ikke lige nu. Lige nu hader jeg denne her blog (for hvor skal man ellers vende sin vrede hen?)….

Jeg vender stærkt tilbage – måske senere i dag, måske om nogle dage…

Når man virkelig føler sig som en høne

Nåh altså. Jeg skulle jo, som tidligere skrevet, scannes fredag den 15. september – på min CD 7. Til scanninger kunne sygeplejersken konstatere, at jeg kun har lavet ét æg der når at blive modent. Sygeplejersken begyndte straks at overbevise mig om, at “i første forsøg skal man lige lære kroppen at kende på hormoner”, “nogle kvinder reagerer ikke så godt på kort protokol”, “man skal kun bruge ét æg jo!” og “det skal jeg slet ikke være ked af…”, men altså, jeg var slet ikke ked af det. Hallo mand! Jeg har et rigtig fint æg der kan befrugtes! Og hvis det ikke lykkes på det ene æg, så sætter de mig i gang med lang protokol allerede fra næste cyklus. Jeg er på toppen! Jeg havde ét æg der ville nå at blive klar (15 mm) og to bitte små der nok ikke ville nå med (11 mm).

Efter scanningen kom vi frem til, at jeg allerede samme aften skulle tage Orgalutran (den ægløsningshæmmende sprøjte). Jeg sku’ faktisk kun tage den, den ene gang, for mit æg var rigtig fint modent – hvilket jeg havde forudset, for jeg modner æg mega hurtigt. Min folikkelfase (fasen fra CD 1 til ægløsning) har altid været ret kort i forhold til min lutealfase (fasen fra ægløsning til menstruation) på trods af, at min cyklus ligger fint på ca. 28 dage. Jeg skulle tage både GONAL-f og Orgalutran fredag aften ved 22-tiden. Herre fedt – for jeg skulle spise hos min faster…. Mine to fastre er kun lidt ældre end mig ( tre og fem år ældre), og vi skulle hygge hos den ældste sammen med hendes mand og min lille fætter. De kender heldigvis begge til vores forløb, så jeg var ret åben omkring, at jeg skulle tage sprøjterne. Jeg spurgte dem ret ligeud, om de ville have noget i mod, at jeg gjorde det i sofaen foran dem eller om de helst ville have, at jeg gik ud på toilettet for at tage dem. Jeg hader at sidde derude på toilettet når jeg tager sprøjterne – jeg føler mig som den vildeste narkoman. De havde heldigvis intet imod, at jeg tog sprøjterne foran dem – de var faktisk ret interesserede i at følge med i hvad der skete, om det gjorde ondt osv. Rigtig dejligt med opbakning. Min mand var til sommerfest på sit job, så alternativet var, at jeg skulle sidde alene hjemme når jeg tog sprøjterne.

Back to the point. Jeg fik taget begge sprøjter. Orgalutran skulle være lidt strid; nålen er tykkere og det er en “rigtig” sprøjte. Derudover er nålen ikke lige så skarp som GONAL-f, så man skal trykke hårdere for at bryde igennem huden. Jeg synes dog ikke, at det var så slemt. Det gjorde ikke ondt, men jeg fik lidt kvalme fordi det var svært at skyde væsken ind under huden.

Lørdag var det allerede tid til Ovitrelle (den ægløsende sprøjte). Ovitrelle-pennen er fuldstændig magen til GONAL-f, så det var piece of cake. Søndag var fridag! Wuhuuu! Ingen piller eller sprøjter en her dag! Awesome! Og så blev det mandag….

Mandag var dagen for høsten. Eller ægudtagning om du vil… Jeg blev så godt forberedt af de søde læger og sygeplejersker. “De” fordi der var fem i rummet ud over min mand og jeg…. Det er jeg efterhånden ligeglad med – for man kender dem allesammen… Altså bortset fra den studerende der jo af gode grunde skifter. I forhold til selve ægudtagningen vil jeg lige nedbryde nogle af de “fordomme” der er omkring den: Det gjorde slet ikke ondt. Som i overhovedet ikke. Jeg var godt nok også dopet på lidt Morfin (som jeg reagerer utrolig godt på – så meget lidt er rigeligt til mig!) og lokalbedøvet, but still. Jeg havde frygtet smerter som om nogle rev mit underliv ud. Sådan var det slet ikke… Jeg ved godt, at det for nogle er slemt, men det er bare vigtigt at få lidt fokus på, at det ikke nødvendigvis er det værste i verden.

Jeg fik taget hele tre æg ud! Mine to små follikler på kun 11 mm var sgu’ blevet modne. Eller der var i hvert fald æg i folliklerne – det betyder ikke nødvendigvis at ægget er modent, men det håber vi! Min mand og jeg gav hinanden high five da de to det andet æg ud – sygeplejerskerne griner lidt af os fra tid til anden. Eller med os selvfølgelig!

I dag er det onsdag. Skæbnens dag føler jeg lidt. Mellem 9:30-10:30 ringer de fra klinikken for at fortælle om der er æg til oplægning… Klokken er 8:00 nu, og tiden snegler sig afsted. I går morges startede jeg op på Crinone – en vaginalcreme der skal indføres som en vaginal stikpille. Den skal indføres hver morgen på samme tidspunkt, så det er slut med at sove længere end til 6:20… Crinone indeholder hormonet Progesteron, der er nødvendig for en vellykket graviditet. Hormonet dannes i æggestokkene, og hvis et æg (en graviditet) ikke sætter sig fast falder progesteronniveauet og man får menstruation.

Succeskriterierne for, at ægget er klar til oplægning er bl.a., at ægget har delt sig som det skal og at ægget ser “rigtigt” ud.

Jeg er  nervøs! Opdatering må følge på et senere tidspunkt…

….en anden ting… Jeg fatter ikke hvordan ups’er-børn bliver til! Er du klar over hvad der skal lykkes for at sådan en graviditet bliver mulig?!! Æg og sædceller skal mødes på det helt rigtige tidspunkt – ægget lever nemlig kun i op til 24 timer, så skal ægget befrugtes og  dele sig helt korrekt. Derefter skal ægget vandre ned i livmoderen hvor det skal sætte sig fast – det rigtige sted. Og  kan vi begynde at snakke om graviditet. Hvis det altså bliver siddende på sin plads og ikke smutter ud som en abort. Holy moly!

IMG_5241
Orgalutran