Miraklernes tid

Ja, det siger man jo, at julen er. I år har det uden tvivl været sandt.

Det er over en måned siden, jeg sidst skrev et indlæg til bloggen – og det har været helt bevidst! Svært at vente – ja, men også nødvendigt for mig.

Sidste forsøg endte med en blodprøve den 29. November, men allerede den 26. testede jeg tydeligt positivt hjemme. Den 29. sagde blodprøven, at mit hcg lå på 674. Vi var blown away! SÅ glade og SÅ bekymrede!

Bekymringerne fra min graviditet uden for livmoderen dukkede frem igen – i stor stil, så vi bestilte en seriøs-tidlig-scanning da jeg var 5+2. Så tidligt kan man ikke se særlig meget andet end hvor graviditeten sidder, men dét var til gengæld også tydeligt. Den sidder lige dér i midten af livmoderen hvor den skal. Der er scanningsbilledet fra. Jeg fik lidt ro på. Næste scanning var allerede en uge efter. Den 13. December var jeg 6+2 og vi så det fineste lille hjerteblink tonse afsted på skærmen. Det var vildt, stort og vanvittig smukt.

I dag skifter jeg uge og går dermed ind i min 9. uge. 8+0. To måneder henne. Den 27. December skal jeg scannes på klinikken med henblik på at blive afsluttet og dermed overgå til egen læge og være helt almindelige gravid. Dét er skræmmende!! Samtidig har jeg en virkelig dyb frygt for at lægen begynder at scanne mig og siger “gravid?! Er du sikker?” fordi jeg bare har bildt mig selv det ind…. Skørt måske….

Jeg har det egentlig fint nok. Døjer lidt med iskiassmerter i højre side af lænden og balden en gang i mellem. Der dukker også kvalme op i tide og utide, men ikke noget meget forstyrrende. Jeg har kastet spontant op én gang. Når mit blodsukker falder bliver jeg svimmel – meget! Heldigvis droppede jeg (igen…) stort set alt slik, kage, sodavand osv. da jeg testede positivt første gang – lige med undtagelse af risalamande i går og måske “høflighedssmagsprøve” når det ikke er passende at sige nej tak. Det er vigtigt for mig, at babyen ikke proppes med sukker. Og så er det ret fint for mit blodsukker og dermed svimmelheden. Nåh ja, og så er jeg mega oppustet… Mit tarmsystem har altid virket upåklageligt, så det er lidt af en udfordring for mig, at jeg kun kan komme af med afføring hver anden dag. Yay for progesteron!

Vi skal have en baby til august. Det er så vildt.

Reklamer

Er det her mon sidste forsøg?

Som ovenskriften siger, så tænker jeg rigtig meget over om dét her forsøg mon bliver vores sidste. Jeg har sådan en virkelig god mavefornemmelse (selvom jeg måske egentlig helst ikke vil sige det højt af frygt for at jinxe det). Scanningen i dag gav mig endnu mere håb end jeg havde før. Det gik bare helt vildt godt!

Jeg skulle scannes for at man kunne være helt sikker på, at jeg havde haft ægløsning – og det havde jeg. Lægen viste mig hvor jeg havde haft ægløsning (på venstre side til dem der lige sidder og tænker “og hvor var det så?!”……..) og jeg fik nogle fine komplimenter med på vejen – for hold nu op hvor havde jeg bare et flot gult legeme og en perfekt slimhinde på 10 mm. Jaja, det er nogle spøjse ting man finder glæde i når man er i fertilitetsbehandling.

Måske nogle af jer der selv er i fertilitetsbehandling forstår det jeg skriver nu. Det smadder ambivalente forhold man kan have til klinikken og personalet… Jeg sætter virkelig pris på at være patient på Hvidovre Fertilitetsklinik. Som i: virkelig! Jeg er vild med personalet derude og jeg føler mig altid velkommen og i trygge hænder. Det er skønt at være et sted hvor man føler sig så tilpas. MEN. Hvor ville jeg samtidig ønske, at jeg ikke behøvede at være patient så længe, at jeg faktisk nåede at føle mig “hjemme”. Øv, at jeg kender personalet så godt, at jeg kender deres humor – og de vores. Øv, at jeg kender klinikken så godt, at jeg på ingen måde er nervøs for at bevæge mig rundt derude. Øv, at jeg har været der ude så længe!

Nåh, men til lidt af det sjove… Lægen scannede mine æggestokke for at se hvor mange ægblærer der lå klar. Hun startede på højre side – og dén læge er bare så god til at inddrage mig i det der sker på skærmen. Spørge Jørgen her er simpelthen så nysgerrig, men jeg behøver næsten ikke spørge for hun fortæller mig det hele! Back to topic… Hun begyndte at tælle ægblærerne og jeg fulgte med på skærmen: 1, 2, 3, 4, 5, 6 – og så ku’ jeg ikke se flere… Lægen derimod! Hun fortsatte bare tælleriet: 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20. 20 ægblærer ligger klar! På højre side!!! Okay, træk vejret Fru L… Lægen rykkede scanneren til venstre side, og jeg havde droppet at følge med i tælleriet. Hun kom frem til, at der ligger 14 ægblærer klar på venstre side! What?! 34 ægblærer!!! Nu står den på Synarela-næsespray i de næste 14 dage i første omgang – det er den medicin der skal nedregulering min naturlige hormonproduktion. Jeg fik selv lov til at vælge mellem næsespray der skal tages tre gange dagligt eller sprøjten der skal tages én gang dagligt. Jeg valgte (som du nok har opdaget) næsesprayen, for jeg synes ærlig talt, at jeg skal stikke mig nok i forvejen! Om et par uger starter jeg op på Gonal-F igen – denne gang på en højere dosis end sidst, men vist ikke så høj som først planlagt på grund af alle de mange ægblærer der ligger klar. Det tager jeg når vi når der til….

Jeg ved godt, at 34 ægblærer ikke er ensbetydende med 34 modne æg og da slet ikke 34 befrugtede æg, men sidste gang havde jeg kun fem ægblærer klar på den ene æggestok og seks på den anden, så 34 i forhold til de 11 fra sidste forsøg er altså en gevaldig forskel. Og denne gang kan de kontrolleres bedre. Og der laves ICSI. Altså jeg forudser allerede et par fodboldhold der alle er undfanget samtidig….

Det er altså vigtigt for mig lige at understrege, at jeg er helt klar over, at der ingen garantier er for noget som helst i det her. Jeg forventer absolut ingen ting, for har jeg lært én ting i det her game så er det, at intet bliver som man har forudset. Men jeg vil gerne håbe denne gang. Det har jeg ikke tilladt mig selv at gøre meget længe. Alt for længe. Måske bliver jeg hammer-ked af det, måske bliver jeg mega glad, men jeg vil gerne opleve at glæde mig. Selvom jeg selvfølgelig er f-#*§@*&#+!-ing nervøs.

Med det sagt, så er der mange følelser der raser i min krop. Noget af det der påvirker mig mest i denne omgang er mavefornemmelsen af at det lykkes, men med dén følelse følger en enorm “identitetskrise”. Jeg har været i det her længe. Så længe, at lægerne på klinikken betegner mig som “erfaren”…. Det er mærkeligt. Fertilitetsbehandling fylder rigtig meget i mit liv – jeg taler ofte om det, jeg taler med mange kvinder der på forskellige måder kan sætte sig ind i mine tanker og følelser, og så tænker jeg især meget på det. Jeg taler med alle om det; venner, familie, kollegaer…. Og jeg er sgu ærlig talt helt nervøs for hvem jeg er på den anden side. Jeg er selvfølgelig stadig mig – det ved jeg godt. Men det her har fyldt så meget i mit liv i lang tid. På en måde (…en meget irrationel måde?) er jeg bange for at slippe mit label. Jeg er ufrivilligt barnløs. Det er mig. Det er mit label. Jeg har næsten glemt hvorfor jeg gør det her. Glemt ønsket der ligger bag. Fertilitetsbehandling er efterhånden bare noget jeg gør fordi jeg altid har gjort det. Og ja, jeg ved godt, at det ikke er sandheden, men det føles sådan. Alle de her tanker og følelser er virkelig angstprovokerende, og jeg er sikker på, at det ikke er sidste gang I hører om det herinde…

På fredag i næste uge vender jeg tilbage til mit arbejde efter en fuldtidssygemeldt på to måneder. Jeg starter meget stille op med kun tre timer om dagen, fire dage om ugen. Det bliver virkelig dejligt med noget afveksling i en efterhånden ret ensformig hverdag. Og det bliver seriøst dejligt at få noget andet end behandling og sygdom at tænke på.

Tak fordi du læser med. Det betyder meget! Læg gerne en lille hilsen så jeg ved hvem du er 🙂

// Fru L.

Orv forresten! Nogle har spurgt om jeg har fået målt min AMH værdi, og det har jeg. Den ligger på 20 hvilket er rigtig fint. En høj AMH værdi, eller høj æg-reserve som det også hedder, tyder på mange ægblærer og en ung biologisk alder.

IMG_5426

The game is on!

Jeg har lige fyret en kanyle i flæset på mig selv! Så er vi fandeme i gang. Jeg kommer lige med en ordentlig opdatering i morgen – jeg mangler jo at fortælle alt muligt; om forskningsprojektet, hvilken form for behandling vi skal igennem, hvilken medicin jeg skal tage og hvor ofte osv., osv…. Ses i morgen!

Jeg tog lige en test i morges.

Selvom jeg har fået resultaterne fra Kvinnoklinikken, så føles det hele altså stadig virkelig surrealistisk. Derfor tog jeg lige en test i morges, og man må sige, at den er ret positiv.

Første billede er taget efter et minut kun.

 

Andet billede er taget en del over tid, men stregen ser ud præcis som den gjorde efter tre minutter…

IMG_3273.jpg.68aedd799f787f6b3d29402d7980460f

Pludselig blev det spændende…

Vi har fejret julen i Sverige hos min far og hans kone. Planen er, at vi bliver her til den 2. januar. Det er super dejligt med noget tiltrængt afslapning med udsigt over Skærgården og med skoven som nabo. Det har været nogle rolige dage. Jeg fik jo menstruation den 19. december, og dermed kunne vi for alvor holde en pause fra baby-tænkning, hormoner og fertilitetsbehandling, og det var sindssygt rart! Min bachelor har også nydt godt af denne pause, for nu kan den få mit fulde fokus.

Jeg har jo ikke drukket alkohol eller spist desserter, kage, slik og chips i år, men juleaften drak jeg et halvt glas rødvin og spiste risalamande. Det var nu meget rart! Jeg tror dog, jeg holder mig fra det så vidt muligt. Jeg havde planer om at drikke lidt vin til nytårsaften…. Nok bare vin til de forskellige retter og så champagne. Det må vist være det. Men lad os nu se….

I går kørte vi ind til Stockholm for at spise på en Etiopisk restaurant, og pludselig fik jeg ondt i maven. Jeg kunne ikke definere hvor smerten kom fra, men det gjorde ondt og jeg blev svimmel og fik koldsved. Vi nåede kun lige at sætte os da det startede, og før forretten kom havde jeg været på toilettet to gange – uden at komme af med noget… Ikke engang tis… Det gjorde underligt ondt i mit underliv og det trykkede helt vildt ved min endetarmsåbning. Jeg kunne næsten ikke sidde ned fordi det gjorde så ondt i min behind… Min far spurgte om jeg ville hjem, og jeg takkede ja. Min stedmor blev ret bekymret. Hun har lige været igennem en GUL, og er selvfølgelig meget påvirket af oplevelsen derfra. Hendes æggeleder endte med at springe. Hun og min far spurgte om vi skulle køre til skadestuen.

Jeg besluttede at ringe til min bonussvigerfar som er læge. Han mistænkte at jeg kunne have en cyste, og han syntes jeg skulle tage på skadestuen hvis det ikke blev bedre inden for 30-60 minutter.

Skadestuen ligger på vej hjem til min far, så derfor besluttede vi bare at køre derhen med det samme. Jeg skulle aflevere en urinprøve og derefter talte jeg med en sygeplejerske. Jeg havde min stedmor med som tolk. Jeg forstår svensk og kan egentlig en masse ord, men lige i sådan en situation syntes jeg det var tryggest at have en “indfødt” med – og så har hun desuden en baggrund inden for medicin… Min mand og min far blev i venteværelset.

Efter to timers ventetid kom jeg ind til lægen. Hun fortalte om min urinprøve, og sagde at den var stixet for infektion og den var negativ, og at de havde taget en graviditetstest som var positiv. Jeg troede jeg hørte forkert, så jeg lagde ikke rigtig noget i det. Derefter undersøgte hun mig. Først med en instrument der gjorde vanvittigt ondt, dernæst med fingrene der også gjorde ondt, og til sidst med et nyt instrument der også gjorde vildt ondt. Det føltes som om jeg var helt spændt i mine muskler i underlivet. Det bekræftede hun efterfølgende at jeg var. Hun sluttede undersøgelsen af med en ultralydsscanning som ikke gjorde ondt. Til sidst føltes det som om hun havde fået løsnet mine muskler med “massagen”.

Da hun var færdig med at undersøge mig begyndte hun at fortælle. Min slimhinde er meget tykkere end normalt – hvilket tyder på graviditet. Der er den der lille sæk-ting (som jeg ikke ved hvad hedder…) – hvilket tyder på graviditet, men hun kunne ikke se en graviditet – hvilket hun ikke fandt mærkeligt da det jo er mega tidligt.

Så ja… Umiddelbart ser det “bare” ud som om jeg er tidligt gravid. Spørgsmål er så om smerterne er fordi jeg er ved at abortere… Jeg har ikke rigtig følelsesmæssigt involveret mig i det hele endnu. Jeg føler mig ikke gravid. Men jeg håber!

 

I dag ringede lægen for at få mig ind til en blodprøve så de kunne måle hcg-niveauet. De ville gerne tage endnu en prøve den 2. januar, men der tager jeg hjem. Jeg tænker, at jeg ringer til klinikken på mandag når de åbner og taler med dem om det hele. Mon ikke de vil tage en blodprøve hurtigst muligt?

Alt i alt kan man vel sige, at jeg gik fra at håbe på en graviditet til at teste semi-negativt til at få menstruation til at få smerter til at være gravid. Dét kan man vel også kalde en begivenhedsrig dag.

Og tænk sig. Oven på alt det her… Min stedmor var den første til at opfatte at jeg er gravid. Før mig. Min mand vidste det samtidig med min far og efter min stedmor. Haha…

PS. Send babystøv

Drømmer mor og baby de samme drømme?

Jeg gik hjem i seng efter julehygge med familien i går – og jeg har ligget syg lige siden, med snot, nys, hoste og feber. Øv! Nu håber jeg ikke det har indflydelse på den baby der skal gro i min mave…..?
Tankerne er jo gået totalt på overarbejde! Jeg har fået alle mulige mærkelige tanker… F.eks.: med to æg og en god prøve – er der så højere chance for graviditet? Eller er det stadig 18%….? Eller kan man slet ikke sætte det sådan op?
Ej, men altså hvor jeg håber!
Jeg havde en ret syret samtalen med min mor i dag. Hun fortalte, at hun drømte en del meget underlige drømme da hun var gravid med mig – især én drøm gik igen og hun kan tydelig huske både drømmen og følelsen. Hun fortalte meget detaljeret om sin drøm og jo mere hun fortalte jo mere syret blev hele situationen – for hun sad faktisk og detaljeret beskrev den tilbagevendende drøm jeg havde hele min barndom og teenageår! Tænk hvis man på én eller anden måde kan dele drømme med sin baby?
Nåh… Det var lige lidt mandagstanker fra min sygdomshjerne…

 

I dag har min mand, jeg og Ida fra Hvidovre lavet en baby. Det har jeg besluttet.

Vi mødte op på Hvidovre ca. 07:30 så min mand kunne levere sit bidrag, og så brugte vi ellers tre timer foran 7-eleven med kaffe, hækleri og lydbog (altså for mit vedkommende – hubby så film på mobilen….)

Klokken 11:00 havde vi tid, så 10:30 gik vi ned på klinikken. Jeg skulle PÆNT meget tisse, så på klinikken skyndte de sig at gøre alting klar så vi ku’ få det “overstået” og jeg ku’ komme på toilettet :p

Min mand havde leveret en flot prøve – der var over 50 millioner svømmere, så de havde oprenset så vi havde de bedste 23 millioner til inseminering. Det hele gik så fint! Sygeplejersken Ida var helt skøn og fantastisk, og vi jokede lidt med, at vi var i gang med at lave en baby nu – os tre….  Haha, det virker så abstrakt!

Jeg må teste den 19/12, og jeg skal teste uanset hvad….. Shit jeg er spændt!

Jeg har bestemt mig for at tro på, at det sker nu. Så må jeg tage den nedtur der kommer hvis det ikke er denne gang…. Jeg har simpelthen brug for at håbe!

Derudover har jeg en følelse af, at vi får tvillinger………………………

Scanning og ægløsningssprøjte

I dag er det min 10. cyklusdag og dét betyder scanningsdag. Jeg har været pænt nervøs for at være helt ærlig! Ikke så meget i dagene op til, men i timerne op til. Lige pludselig var jeg overbevist om, at jeg havde været for lidt påvirket til at have dannet flere æg og det hele ville helt sikkert gå galt. Sådan gik det dog slet ikke! Jeg blev scannet af lægen på klinikken, og hun var simpelthen så sød. Jeg følte helt vanvittigt dygtig og god fordi jeg havde lavet sådan nogle flotte æg………..ja tænk, det er sådan noget der fungerer som et kompliment i det her game…….  ✩

Jeg havde tre æg på den ene side; to store, flotte, modne æg og et lille der ikke var helt klart, og så havde jeg ét meget lille på den anden side, men det talte ikke med. Det var faktisk kun de to store der talte med i regnskabet, og det var helt perfekt! Ægløsningssprøjten (Ovitrelle) skulle jeg så allerede tage klokken 22:00 her til aften (som jo så faktisk var i går fordi i dag er den 3/12, men det er jo stadig nat….?! Jeg skulle i hvert fald tage den fredag den 2/12 klokken 22:00, nåh!). Jeg skulle til julefrokost, så det var lige noget med at koordinerer hvordan sørensen jeg skulle få klaret sådan en indsprøjtning midt under pakkelegen. Det hele gik dog så fint!

Jeg havde øvet mig i at stikke mig selv på klinikken, så jeg vidst hvad der skulle ske. Det prikkede lidt da nålen gik igennem huden, men ellers var det totalt piece of cake! Jeg tog ægløsningssprøjten på toilettet i børnehaven som en anden narkoman. Jeg er sgu ærlig talt overrasket over hvor let det var….

På søndag klokken 10:00-11:00 bør jeg havde ægløsning. Vi skal møde ind på klinikken søndag morgen lidt i 08:00 så L kan aflevere sit bidrag, og klokken 11:00 skal jeg insemineres. Vi fejrer det ved at tage til familiejulehygge med min pukkelryggede direkte fra klinikken……..

Shit man. Tænk hvis min unge bliver lavet på søndag!!!  ♡