Miraklernes tid

Ja, det siger man jo, at julen er. I år har det uden tvivl været sandt.

Det er over en måned siden, jeg sidst skrev et indlæg til bloggen – og det har været helt bevidst! Svært at vente – ja, men også nødvendigt for mig.

Sidste forsøg endte med en blodprøve den 29. November, men allerede den 26. testede jeg tydeligt positivt hjemme. Den 29. sagde blodprøven, at mit hcg lå på 674. Vi var blown away! SÅ glade og SÅ bekymrede!

Bekymringerne fra min graviditet uden for livmoderen dukkede frem igen – i stor stil, så vi bestilte en seriøs-tidlig-scanning da jeg var 5+2. Så tidligt kan man ikke se særlig meget andet end hvor graviditeten sidder, men dét var til gengæld også tydeligt. Den sidder lige dér i midten af livmoderen hvor den skal. Der er scanningsbilledet fra. Jeg fik lidt ro på. Næste scanning var allerede en uge efter. Den 13. December var jeg 6+2 og vi så det fineste lille hjerteblink tonse afsted på skærmen. Det var vildt, stort og vanvittig smukt.

I dag skifter jeg uge og går dermed ind i min 9. uge. 8+0. To måneder henne. Den 27. December skal jeg scannes på klinikken med henblik på at blive afsluttet og dermed overgå til egen læge og være helt almindelige gravid. Dét er skræmmende!! Samtidig har jeg en virkelig dyb frygt for at lægen begynder at scanne mig og siger “gravid?! Er du sikker?” fordi jeg bare har bildt mig selv det ind…. Skørt måske….

Jeg har det egentlig fint nok. Døjer lidt med iskiassmerter i højre side af lænden og balden en gang i mellem. Der dukker også kvalme op i tide og utide, men ikke noget meget forstyrrende. Jeg har kastet spontant op én gang. Når mit blodsukker falder bliver jeg svimmel – meget! Heldigvis droppede jeg (igen…) stort set alt slik, kage, sodavand osv. da jeg testede positivt første gang – lige med undtagelse af risalamande i går og måske “høflighedssmagsprøve” når det ikke er passende at sige nej tak. Det er vigtigt for mig, at babyen ikke proppes med sukker. Og så er det ret fint for mit blodsukker og dermed svimmelheden. Nåh ja, og så er jeg mega oppustet… Mit tarmsystem har altid virket upåklageligt, så det er lidt af en udfordring for mig, at jeg kun kan komme af med afføring hver anden dag. Yay for progesteron!

Vi skal have en baby til august. Det er så vildt.

Reklamer

Første IVF-forsøg og forskningsprojektet Riot

Her kommer verdens længste indlæg! Jeg lovede jo at komme med et lidt bedre forklaring af hvad der skal ske nu. For min egen overskueligheds skyld får du lige en “indholdsfortegnelse” over dette indlæg 😛

  1. Forskningsprojektet Riot
  2. Generel kort protokol i IVF-behandling
  3. Vores behandling
  4. Billeder
  5. Afslutning

Forskningsprojektet Riot

Projektet går helt groft sagt ud på, at slimhinden ikke skal søbes så meget ind i hormon under behandling. Når man er i hormonbehandling danner man ikke en lige så fin og tyk slimhinden som kvinder der ikke hormonstimuleres, og for at ægget har de bedste vilkår for at sætte sig fast i livmoderen skal slimhinden være optimal. Problemstillingen for projektet lyder således:

Er der bedre graviditetschance ved fertilitetsbehandling når æg-modtageligheden i livmoderslimhinden optimeres med tillægsbehandling med en aromatasehæmmer?

Baggrunden for projektet (her klippet direkte ind fra deltagerinformationen):

For at en graviditet kan opstå, kræves et befrugtet æg af høj kvalitet og et miljø i livmoderen, som gør det muligt for ægget at sætte sig fast, vokse og blive til en levedygtig graviditet. Ved reagensglasbehandling behandles du med en række hormonpræparater. Formålet er at stimulere væksten og modningen af æggene i æggestokkene, så de kan tages ud på det helt rigtige tidpunkt for at blive befrugtet i laboratoriet. Et befrugtet æg skal herefter sættes tilbage i livmoderen, og den meget tidlige graviditet skal understøttes af yderligere hormonbehandling.

Miljøet i livmoderen påvirkes således af et kompliceret samspil af din egen hormonproduktion og de præparater, du vil blive behandlet med for at opnå befrugtede æg af høj kvalitet. Stimulationsbehandlingen i ægudviklingsfasen øger produktionen af østrogen. De forhøjede niveauer af østrogen har desværre en dårlig indflydelse på livmoderslimhinden. Man ved i dag, at livmoderslimhindens tilstand har en stor betydning for opnåelse af en levedygtig graviditet. En aromatasehæmmer, som allerede er på markedet kan mindske den unødige østrogendannelse. Lægemidlet bruges allerede i andre tilfælde, hvor man ønsker at hæmme østrogendannelsen. F.eks. findes der
østrogenafhængige brystknuder, hvor en aromatasehæmmer har vist sin store gavn i hæmningen af lige præcis østrogendannelsen. Der er flere udenlandske studier, der har undersøgt brugen af aromatasehæmmer som led i behandling af barnløshed. Disse studier har vist, at lægemidlet er sikkert både for mor og barn. Behandlingen er på tabletform og tages i ca. 14 dage sammen med hormonstimulationen. En anden konsekvens af den hormonelle stimulation, som gives som led i ægudviklingsfasen er overstimulation af æggestokkene. Overstimulation af æggestokkene er en potentielt alvorlig komplikation, som i nogle tilfælde kan medføre hospitalsindlæggelse. Ved at behandle med aromatasehæmmer er risikoen for overstimulation formentlig mindre.

Det at deltage i projektet kommer helt konkret til at påvirke mig på den måde, at jeg skal tage to piller hver dag i en periode (jeg ved endnu ikke hvor længe), og så skal jeg lægge arm til blodprøver de dage hvor jeg alligevel skal scannes. Jeg skal derudover lægge arm til yderligere to blodprøver i dagene efter, at ægget bliver lagt tilbage. I projektet er to grupper: en gruppe der modtager Letrozol (aromatasehæmmer) og en gruppe der modtager placebomedicin. Jeg ved, af gode grunde, ikke hvilken gruppe jeg er i.

Generel kort protokol i IVF-behandling

Til at starte med vil jeg lige ridse den form for behandling op, vi er i. I IVF-behandling er der to former for behandling: kort protokol og lang protokol. Vi er i det der hedder kort protokol.

Normalt ser kort protokol sådan ud:

CD 1: Menstruationen begynder

Du ringer og tilmelder dig behandling.

CD 2-3 Stimulationsbehandlingen begynder

Du bliver ultralydscannet af en læge. Du begynder stimulationsbehandling med Gonal-F, Puregon eller Menopur. Du får instruktion af en sygeplejerske.

CD 8: Behandlingen justeres

Du bliver ultralydscannet af en læge. Vi justerer medicindosis, hvis det er nødvendigt. Når den ledende ægblære er 12 mm, begynder du at tage en daglig indsprøjtning med Cetrotide eller Orgalutran. Dvs. at du nu tager to forskellige indsprøjtninger.

CD 12-14: Dato for ægudtagning fastsættes

Du bliver ultralydscannet af en læge. Der bliver som regel fastsat dato for ægudtagning. Du får instruktion om indsprøjtning af Pregnyl eller Ovitrelle, som du skal tage kl. 22.00 om aftenen. Du stopper med al anden medicin. I får instruktion om sædprøven.

CD 13 (ca.): Ægudtagning.

I afleverer sædprøven kl. 8.15 og møder på afdelingen som aftalt. Sygeplejersken lægger en lille plastikkanyle i din arm, og du får lettere smertestillende tabletter.

Befrugtning.

Æggene befrugtes i laboratoriet, og de befrugtede ægs udvikling følges i to døgn.

CD 15 (ca.): Æggene lægges op.

Du bliver ringet op mellem 8.30 og 9.00, hvor en bioanalytiker fra laboratoriet orienterer dig om de befrugtede æg. Du får en tid senere på formiddagen, hvor du skal møde med fuld blære.

CD 15-29: Efterbehandling

Du skal behandles med hormonet Progesteron i 14 dage efter ægop- lægningen.

CD 29: Graviditetstest

Graviditetstest tages som en blod- prøve, også selv om du har fået menstruation. Du møder på Klinisk Biokemisk Afdeling, afsnit 130, kl. 7.30-9.00. Du får svar hos en sygeplejerske på telefon kl. 13.00-13.30.

Positiv graviditetstest

Hvis du er gravid, aftales en tid til graviditets-scanning.

Negativ graviditetstest

Hvis du ikke er gravid, kan du begynde en ny behandling efter aftale. Du skal i de fleste tilfælde holde pause en måned, før du begynder en ny behandling.

(Fra https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-5328/behandling-af-barnloese.pdf)

Fordi vi deltager i forskningsprojektet kommer vi ikke til at følge det ovenstående helt nøjagtigt, men det giver alligevel et meget godt overblik. NU kommer vi til vores behandling!

Vores behandling

Jeg blev som sagt scannet i går, hvor vi også fik en masse information om forskningsprojektet. Vi talte med både en læge og en sygeplejerske i over tre kvarter, og der var ikke helt styr på det hele fordi vi er det allerførste par der deltager på Hvidovre Hospital. Bum-bum! De er heldigvis vildt søde og meget åbne omkring det hele, så man føler sig i helt trygge hænder på trods af, at de lige skal have styr på dit og dat.

Nåh, men efter en masse info, spørgsmål, udfyldning af diverse skema og afsætning af underskrifter var det tid til scanning. Jeg vænner mig seriøst aldrig til at skulle scannes mens jeg har menstruation. O-M-G, jeg synes det er grænseoverskridende! Personalet er dog helt vildt coole omkring det, og siger bare små-grinende “ork, det her er hverdag for os – det skal du slet ikke tænke på!”. Jeg er pjattet med det. Scanning viste vist nogle bittesmå ægblære… Noget ala seks på højre æggestok og fem på venstre-ish. Er det skørt, at jeg ikke rigtig bed mærke i tallene? Jeg tænker, at det alligevel ikke gør nogen synderlig forskel i forhold til hvor mange æg der faktisk bliver modnet. Nu må vi se!

Derefter blev der snakket medicin. Det var noget af det jeg virkelig har været nysgerrig omkring! Jeg skal tage GONAL-f ca. klokken 22:00 fra i går og til på fredag. GONAL-f kommer i en såkaldt pen – det ligner lidt en kuglepen, men det er det bare slet ikke! Der er 900 IE (Internationale Enheder) i den pen jeg har købt, og jeg skal tage 150 IE af gangen. Jeg skal selv skrue en kanyle på pennen og derefter indstille dosis til 150 IE. Så stikker jeg mig lige i mavedellen – fuldstændig ligesom når jeg før har taget det ægløsende præparat Ovitrelle. Efter brug skrues kanylen af og proppes i en kanylebøtte.

GONAL-f stinker. Altså helt seriøst, det lugter vanvittig grimt! Jeg blev sgu helt forskrækket. Jeg sad lige før og kiggede på kanylebøtten og fik åbnet den, og jeg fik den vildeste kemiske dunst lige i fjæset – og der ligger kun én lille brugt kanyle dernede!!! Tænk, at jeg frivilligt stikker det i flæsket.

Udover GONAL-f tager jeg pillerne fra forskningsprojektet.

Jeg skal scannes igen på fredag – hvilket er på min CD 7. På grund af forskningsprojektet følger vi ikke den generelle plan for kort protokol. På fredag skal min medicin så justeres – det betyder, at lægen skal vurdere om jeg skal sættes op eller ned i GONAL-f og om min krop er klar til at påbegynde næste skridt i behandlingen. Næste skridt vil være, at jeg skal tage både GONAL-f som jeg gør nu og Orgalutran der hæmmer ægløsning. Orgalutran er også en injektionsvæske og skal derfor også sprøjtes ind under huden. Så i en periode skal jeg altså tage hele to sprøjter om dagen. Derefter er det tid til endnu en scanning. Til denne scanning skal tidspunktet for ægudtagning fastlægges. Her finder lægen også ud af hvornår jeg skal stoppe med at tage GONAL-f og Orgalutran og hvornår jeg skal tage den ægløsende sprøjte med Ovitrelle. Og SÅ er det tid til ægudtagning, befrugtning, ægoplægning og alt det sjove, og det tænker jeg, at jeg skriver lidt mere om når vi nærmer os… Efter ægget er lagt op skal jeg efterbehandle med Crinone der er en vaginalgel der skal føres op i le hu-ha hver dag i 14 dage. Faktisk lidt ligesom når man indfører en Canesten stikpille! Det kan være lidt flere af jer kender dem….. Skedesvamp…. Undskyld, den skulle lige ud af mit system…

Billeder

IMG_5233
Pillerne fra forskningsprojektet
IMG_5234
Pillerne fra forskningsprojektet
IMG_5230
GONAL-f
IMG_5231
GONAL-f
IMG_5232
GONAL-f
IMG_5239
Kanylebøtte og medicinlager
IMG_5241
Orgalutran

Afslutning

Jeg ved ikke, om jeg har forklaret noget som helst så det er forståeligt for andre end dem i behandling, men ellers må du smide en kommentar. Jeg svarer hjertens gerne på spørgsmål – og husk: der er absolut ingen dumme (eller alt for private) spørgsmål, så bare fyr løs.

Negativ test

Ingen baby i denne omgang…. Det er fint nok, vi var forberedte selvom jeg har haft de for vildeste symptomer: kvalme, svedeture, tørst, hovedpine, ekstrem murren. Og ved du hva? Selvom det er “fint nok” er det også mega irriterende! NU må det bare gerne ske, altså.

Jeg ringer til klinikken i eftermiddag, og så er det bare at vente på menstruation. Suk.

Vi tager sidste omgang insemination (IUI-h) og så er det sommerferie. Sidste gang, tredje gang, lykkens gang!

Svar på flere blodprøver

I morges tog jeg alene på Hvidovre for at få taget blodprøver i laboratoriet. Jeg var  tæt på at stå ud af bussen for at kaste op, på vejen der ud. Normalt kan jeg godt blive køresyg, men det her føltes ikke som køresyge. Jeg var inde og ude på ca. 15 minutter, så dét var virkelig hurtig betjening. Det var dog absolut én af de mest smertefulde blodprøver jeg nogen sinde har fået taget, og selv efter en time havde jeg ondt i min arm. Jeg havde lige et mental breakdown da jeg satte mig ud i bussen igen efterfølgende. Gud hvor jeg hader at gøre sådan noget alene… Ikke blodprøverne, men noget sårbart.
Jeg havde kvalme hele vejen i bussen, og måtte blunde lidt for at dulme det. På vejen hjem købte jeg glaskartofler, rugbrød og en lækker mayo – det er første gang jeg har købt glaskartofler der ikke var til brunede kartofler, men jeg kunne ikke vente på at nogle friske kartofler skulle koge – og jeg ville have en kartoffelmad! Jeg spiste to madder og lagde mig til at hvile på sofaen.
Jeg blev vækket da Ida fra Fertilitetsklinikken ringede til mig med svar. Mit hcg-niveau er på 38xx-agtigt – og altså lige hvad det skal være i forhold til da jeg fik målt det i Sverige. Hun ville lige diskutere med lægen om hvornår jeg skulle scannes, mit forløb taget i betragtning. For nu bliver planen bare, at jeg skal have taget en opfølgende blodprøve på torsdag. Hun siger, at det ser flot ud, og at jeg bør være glad og tryg. Tallene er så fine og jeg har muligvis “bare” forstoppelse. Og så sagde hun tillykke 🙂
Edit: Ida ringede mest jeg skrev dette. De vil gerne tilbyde mig en scanning allerede i morgen klokken 9:30. Yay!

Jeg tog lige en test i morges.

Selvom jeg har fået resultaterne fra Kvinnoklinikken, så føles det hele altså stadig virkelig surrealistisk. Derfor tog jeg lige en test i morges, og man må sige, at den er ret positiv.

Første billede er taget efter et minut kun.

 

Andet billede er taget en del over tid, men stregen ser ud præcis som den gjorde efter tre minutter…

IMG_3273.jpg.68aedd799f787f6b3d29402d7980460f

Svar på blodprøve…

Så ringede de fra Kvinnoklinikken. Mit hcg ligger på 1200 hvilket skulle være normalt for en så tidlig graviditet. De var dog lidt bekymrede fordi lægen ikke kunne se fosteret da hun ultralydsscannede mig i går, så hvis jeg begynder at bløde eller få kraftige smerter skal jeg komme tilbage. De siger dog, at jeg ikke skal være bekymret, men bare nyde weekenden og krydse fingre for en blivende graviditet. Så skal jeg ringe til Hvidovre mandag og tale med dem…
 

KRYDS FINGRE!

Pludselig blev det spændende…

Vi har fejret julen i Sverige hos min far og hans kone. Planen er, at vi bliver her til den 2. januar. Det er super dejligt med noget tiltrængt afslapning med udsigt over Skærgården og med skoven som nabo. Det har været nogle rolige dage. Jeg fik jo menstruation den 19. december, og dermed kunne vi for alvor holde en pause fra baby-tænkning, hormoner og fertilitetsbehandling, og det var sindssygt rart! Min bachelor har også nydt godt af denne pause, for nu kan den få mit fulde fokus.

Jeg har jo ikke drukket alkohol eller spist desserter, kage, slik og chips i år, men juleaften drak jeg et halvt glas rødvin og spiste risalamande. Det var nu meget rart! Jeg tror dog, jeg holder mig fra det så vidt muligt. Jeg havde planer om at drikke lidt vin til nytårsaften…. Nok bare vin til de forskellige retter og så champagne. Det må vist være det. Men lad os nu se….

I går kørte vi ind til Stockholm for at spise på en Etiopisk restaurant, og pludselig fik jeg ondt i maven. Jeg kunne ikke definere hvor smerten kom fra, men det gjorde ondt og jeg blev svimmel og fik koldsved. Vi nåede kun lige at sætte os da det startede, og før forretten kom havde jeg været på toilettet to gange – uden at komme af med noget… Ikke engang tis… Det gjorde underligt ondt i mit underliv og det trykkede helt vildt ved min endetarmsåbning. Jeg kunne næsten ikke sidde ned fordi det gjorde så ondt i min behind… Min far spurgte om jeg ville hjem, og jeg takkede ja. Min stedmor blev ret bekymret. Hun har lige været igennem en GUL, og er selvfølgelig meget påvirket af oplevelsen derfra. Hendes æggeleder endte med at springe. Hun og min far spurgte om vi skulle køre til skadestuen.

Jeg besluttede at ringe til min bonussvigerfar som er læge. Han mistænkte at jeg kunne have en cyste, og han syntes jeg skulle tage på skadestuen hvis det ikke blev bedre inden for 30-60 minutter.

Skadestuen ligger på vej hjem til min far, så derfor besluttede vi bare at køre derhen med det samme. Jeg skulle aflevere en urinprøve og derefter talte jeg med en sygeplejerske. Jeg havde min stedmor med som tolk. Jeg forstår svensk og kan egentlig en masse ord, men lige i sådan en situation syntes jeg det var tryggest at have en “indfødt” med – og så har hun desuden en baggrund inden for medicin… Min mand og min far blev i venteværelset.

Efter to timers ventetid kom jeg ind til lægen. Hun fortalte om min urinprøve, og sagde at den var stixet for infektion og den var negativ, og at de havde taget en graviditetstest som var positiv. Jeg troede jeg hørte forkert, så jeg lagde ikke rigtig noget i det. Derefter undersøgte hun mig. Først med en instrument der gjorde vanvittigt ondt, dernæst med fingrene der også gjorde ondt, og til sidst med et nyt instrument der også gjorde vildt ondt. Det føltes som om jeg var helt spændt i mine muskler i underlivet. Det bekræftede hun efterfølgende at jeg var. Hun sluttede undersøgelsen af med en ultralydsscanning som ikke gjorde ondt. Til sidst føltes det som om hun havde fået løsnet mine muskler med “massagen”.

Da hun var færdig med at undersøge mig begyndte hun at fortælle. Min slimhinde er meget tykkere end normalt – hvilket tyder på graviditet. Der er den der lille sæk-ting (som jeg ikke ved hvad hedder…) – hvilket tyder på graviditet, men hun kunne ikke se en graviditet – hvilket hun ikke fandt mærkeligt da det jo er mega tidligt.

Så ja… Umiddelbart ser det “bare” ud som om jeg er tidligt gravid. Spørgsmål er så om smerterne er fordi jeg er ved at abortere… Jeg har ikke rigtig følelsesmæssigt involveret mig i det hele endnu. Jeg føler mig ikke gravid. Men jeg håber!

 

I dag ringede lægen for at få mig ind til en blodprøve så de kunne måle hcg-niveauet. De ville gerne tage endnu en prøve den 2. januar, men der tager jeg hjem. Jeg tænker, at jeg ringer til klinikken på mandag når de åbner og taler med dem om det hele. Mon ikke de vil tage en blodprøve hurtigst muligt?

Alt i alt kan man vel sige, at jeg gik fra at håbe på en graviditet til at teste semi-negativt til at få menstruation til at få smerter til at være gravid. Dét kan man vel også kalde en begivenhedsrig dag.

Og tænk sig. Oven på alt det her… Min stedmor var den første til at opfatte at jeg er gravid. Før mig. Min mand vidste det samtidig med min far og efter min stedmor. Haha…

PS. Send babystøv

Første test…

Jeg har taget en Valmed og de er jo kendt for at lave skyggestreger, så jeg tager det ikke som andet end det; en Valmed-skyggestreg. Med dét sagt, så kan jeg altså se hvor stregen burde være!

Jeg synes (selvfølgelig) at skyggestregen er tydeligere på billedet på telefonen 😛 Altså jeg tror ikke der er noget – jeg tror vitterligt bare, at det er Valmed-drillerier…

5857986585255_Udennavn.jpeg.991a102ea1ec039a5b07783f8f8b0f80