Miraklernes tid

Ja, det siger man jo, at julen er. I år har det uden tvivl været sandt.

Det er over en måned siden, jeg sidst skrev et indlæg til bloggen – og det har været helt bevidst! Svært at vente – ja, men også nødvendigt for mig.

Sidste forsøg endte med en blodprøve den 29. November, men allerede den 26. testede jeg tydeligt positivt hjemme. Den 29. sagde blodprøven, at mit hcg lå på 674. Vi var blown away! SÅ glade og SÅ bekymrede!

Bekymringerne fra min graviditet uden for livmoderen dukkede frem igen – i stor stil, så vi bestilte en seriøs-tidlig-scanning da jeg var 5+2. Så tidligt kan man ikke se særlig meget andet end hvor graviditeten sidder, men dét var til gengæld også tydeligt. Den sidder lige dér i midten af livmoderen hvor den skal. Der er scanningsbilledet fra. Jeg fik lidt ro på. Næste scanning var allerede en uge efter. Den 13. December var jeg 6+2 og vi så det fineste lille hjerteblink tonse afsted på skærmen. Det var vildt, stort og vanvittig smukt.

I dag skifter jeg uge og går dermed ind i min 9. uge. 8+0. To måneder henne. Den 27. December skal jeg scannes på klinikken med henblik på at blive afsluttet og dermed overgå til egen læge og være helt almindelige gravid. Dét er skræmmende!! Samtidig har jeg en virkelig dyb frygt for at lægen begynder at scanne mig og siger “gravid?! Er du sikker?” fordi jeg bare har bildt mig selv det ind…. Skørt måske….

Jeg har det egentlig fint nok. Døjer lidt med iskiassmerter i højre side af lænden og balden en gang i mellem. Der dukker også kvalme op i tide og utide, men ikke noget meget forstyrrende. Jeg har kastet spontant op én gang. Når mit blodsukker falder bliver jeg svimmel – meget! Heldigvis droppede jeg (igen…) stort set alt slik, kage, sodavand osv. da jeg testede positivt første gang – lige med undtagelse af risalamande i går og måske “høflighedssmagsprøve” når det ikke er passende at sige nej tak. Det er vigtigt for mig, at babyen ikke proppes med sukker. Og så er det ret fint for mit blodsukker og dermed svimmelheden. Nåh ja, og så er jeg mega oppustet… Mit tarmsystem har altid virket upåklageligt, så det er lidt af en udfordring for mig, at jeg kun kan komme af med afføring hver anden dag. Yay for progesteron!

Vi skal have en baby til august. Det er så vildt.

Reklamer

…ventetid og jobstart.

I dag er det mandag. Efter to måneders sygemelding fra jobbet startede jeg i fredags op igen. Kun i tre timer. Det var vist dét man kalder en luksus-første-dag-tilbage. Der var kun fire unger på stuen og vi var tre medarbejdere. Selvom jeg har savnet de små prutter helt forfærdeligt, var det nu meget rart at få en lille smagsprøve før det for alvor går løs i dag. Jeg var også på arbejde i lørdags, for vi havde teambuilding. Jeg er sådan en type der er helt pjattet med sådan noget! Konkurrencer, hold, samarbejde, udfordringer, nye sider af mennesker man kender – både det smukke og det knap så smukke, fællesskab. Men jeg var træt efter. Og jeg var træt i går, søndag. Sådan træt som man ikke kan forklare for folk der ikke har oplevet at være trætte helt ind i sindet… Det er slet ikke “træt” som i “sove-træt”, men træt som i “græde, putte, gemme mig-træt”. Men det var okay, for jeg havde brugt mig selv meget. Jeg er nok heller ikke helt klar på allerede at skulle på arbejde igen i dag, men det er igen kun i tre timer. Jeg glæder mig selvom jeg stadig er træt.

Det var lige en lille status på mit liv – både arbejdsmæssigt og psykisk. Vi ved dog begge to godt, at ovenstående ikke er grunden til, at jeg begyndte at skrive dette indlæg, ikk’? Vi vil ha’ noget guf på det dér baby-hejs! I am so sorry tho’… Jeg er i dag helt oppe på CD 31. Min cyklus har det sidste halve år været på 21 dage (stimuleret), 28 dage, 26 dage, 25 dage, 20 dage (stimuleret), 25 dage (stimuleret), 30 dage. Mine stimulerede cyklusser er tydeligt korte, men det er fordi min ægløsning normalt ligger tidligt, og i stimuleret cyklus ligger den endnu tidligere… Men 31 dage nu! Jeg har haft fire cyklusser på 30 dage – tre af dem var da jeg var i akupunkturbehandling. Altså jeg håber virkelig, at min menstruation når at komme i dag for ellers er jeg nødt til at ringe til klinikken for at rykke vores tid onsdag – jeg kan nemlig ikke blive scannet før min menstruation er startet. Ved du hvad? Nogle af de kvinder jeg har spurgt til råds er gået otte dage over tid mens de blev nedreguleret. Det er altså vildt længe bare at gå og vente!!!

Såååeh… Ja, jeg venter bare lidt mere. Det er jeg efterhånden blevet lidt vant til. Synarela er heller ikke en bitch længere, så det er okay… Jeg vandt!

Countdown!

Én ting kommer man ikke udenom når man er i fertilitetsbehandling, og det er ventetiden! Der er ventetid hele tiden og ofte føles det som om, jeg lever mit liv i 14-dages intervaller. Ventetiden bliver dog en del mere overkommelig når man har noget helt konkret at vente på – en helt bestemt dag for eksempel. Det er ikke konkret at vente på menstruation, for man er aldrig helt sikker på hvornår den kommer.

NU har jeg noget helt konkret at vente på – den 18. oktober. Det er sgu da overkommeligt!

Og hvad skal der så ske den 18. oktober? Der skal ske dét, at jeg skal scannes og så starter perioden med nedregulering. Det betyder sådan set, at vi nu er i gang uden faktisk at være i gang.

Nedtælling til nedregulering: 16 dage 

 

img_5337.jpg

Hvor var det nu vi kom fra?

Som jeg skrev tidligere, så har jeg hadet denne blog den sidste halve uge. Det er så svært at forklare hvorfor jeg bliver sur på bloggen… Altså den har jo ærlig talt ikke ligefrem gjort mig noget?! Det er dén der følelse af at blive dødsur på hele verden, men ikke ville være det. Jeg vil ikke være sur på min mand (for han er lige så skuffet som mig), jeg vil ikke være sur på Hvidovre Fertilitetsklinik (for de gør virkelig alt hvad de kan), jeg vil ikke være sur på dem der spørger ind til de befrugtede (lorte) æg (for de spørger af kærlighed), så hvem kan jeg være sur på? Verden. Og min blog. Så det bliver bloggen der må lide under min vrede og skuffelse. Stakkels lille blog…. Jeg vil rigtig gerne kunne sige, at fertilitetsbehandling er piece of cake, men så ville jeg lyve. Nu hvor jeg er kommet oven på igen, er det okay, men denne her omgang var hård. Denne her omgang var hårdere end de sidste tre inseminationsforsøg tilsammen… Altså inklusiv den indlæggelse og operation efter GUL jeg måtte igennem. Der er ingen grund til at sugar coate det. Jeg har endda været sygemeldt under dette forløb… Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle igennem det næste forløb og arbejde samtidig.

Og hvor var det så vi kom fra? Der skete jo dét, at jeg fik taget tre æg ud – og det var hele to mere end forventet! Jeg har ikke reageret optimalt på den hormonbehandling jeg har været i – forstået på den måde, at kort protokol ikke er for mig. Et af mine æg var simpelthen stukket af fra de andre og havde efterladt et lille fodboldhold af æg bag sig. Ballademager… L leverede en übergod klat med hele 40.000.000 gode svømmere i (yes, yes – stærk nedsat sædkvalitet… Indsæt selv en smiley der ruller med øjnene… Man kan undres!), men der var bare ikke nogle af de 40.000.000 der ville lege med mine tre æg. Eller omvendt. Måske syntes mine æg, at sædcellerne var for barnlige og umodne eller at de havde kedelige interesser? Ingen ved det. Vi ved kun, at de slet ikke gad at mødes. Og det var næsten det værste. Jeg havde kunne rumme, at æggene ikke havde delt sig ordentligt, men de var ikke engang befrugtet!

Da jeg fik opkaldet fra Marianne fra klinikken var jeg forberedt. Jeg blev ærgerlig og skuffet, men jeg vidste at der var en risiko for, at der ikke var noget til oplægning. For det første fordi der kun var tre æg og for det andet fordi det faktisk bare sker nogle gange. Og helt seriøst, ikk’? Jeg blev gravid uden for livmoderen – på en måde man ikke ser ofte, man mistænkte en polyp i min livmoder, vores sidste inseminationsforsøg burde komme med i Guinness Rekordbog for verdens mest ringe behandlingsforsøg, så hvorfor skulle jeg ikke også modtage sådan en skod-besked?

Vi blev i stedet indkaldt til et møde med lægen på klinikken onsdag formiddag – altså vi fik den tid vi skulle have haft uanset udfaldet. Jeg var hammer-nervøs for at få at vide, at der var noget galt med mine æg siden der ikke havde været befrugtning. Min nervøsitet blev dog gjort til skamme. Læge lagde ud med et “Dét her er bare ikke godt nok. Det kan vi sagtens gøre bedre!”. Og det gav mig lidt ro. Vi talte lidt om den form for behandling vi havde været i – lang protokol og IVF, og vi talte om hvad der skulle gøres anderledes næste gang. Det gav nyt håb at få lagt en plan.

Planen er så, at jeg i næste cyklus skal i det der hedder lang protokol. I bunden af dette indlæg ligger en uddybende forklaring af hvad det helt konkret indebærer (på samme måde som jeg tidligere har skrevet om kort protokol). Jeg kommer til at skulle nedregulere i slutningen af næste cyklus – basically skal jeg nulstilles og sættes i kunstig overgangsalder. Når jeg er helt nulstillet starter jeg op på hormonstimulation som i kort protokol – denne gang skal jeg bare have endnu højere dosis af hormon end sidst. Når jeg så skal høstes og æggene er taget ud, skal der laves ICSI på dem. Jeg ridser lige kort op, hvad IVF og ICSI er.

IVF – In Vitro Fertilisation

(Eventuelt nedregulering). Hormonstimulation og ægudtagning. Æggene lægges i en plastikskål og sædcellerne tilføjes. Sædcellerne skal selv finde ægget, og den der kommer først vinder – ligesom det normalt sker i kvinden. Når ægget er befrugtet kaldes det et embryon. Embryonet lægges op i kvindens livmoderen. I nogle tilfælde dyrker man videre på embryonet til det bliver en blastocyst – dette er trinnet inden blastocysten bryder ud af sin æggeskal (hatcher – lige som i Pokémon!) og sætter sig fast i livmoderslimhinden.

ICSI – Intra Cytoplasmatisk SædcelleInjektion

(Eventuelt nedregulering). Hormonstimulation og ægudtagning. Æggene lægges i en plastikskål og i hvert enkelt æg indsprøjtes en sædcelle (tvangsbefrugtning?). Her er det altså laboranten der udvælger hvilken sædcelle ægget skal befrugtes med. Når ægget er befrugtet kaldes det et embryon. Embryonet lægges op i kvindens livmoderen. I nogle tilfælde dyrker man videre på embryonet til det bliver en blastocyst – dette er trinnet inden blastocysten bryder ud af sin æggeskal (hatcher – lige som i Pokémon!) og sætter sig fast i livmoderslimhinden.

Så ja. Sidste gang hed det kort protokol, IVF og næste gang vil det hedde lang protokol, højere dosis hormon, ICSI. Lægen sagde at vi næste gang “går med livrem og seler. Og så kan det kun blive godt.”. Vi er trygge ved planen og klar på endnu en omgang.

Hvis du har en pårørende der er i fertilitetsbehandling, så køb lige en buket blomster til hende/ham. Eller chokolade. Eller bare giv dem et klap på skulderen og fortæl hende/ham hvor sej hun/han er! Vi har brug for det. Tro mig. Al den anerkendelse, kærlighed, opbakning og støtte vi kan få.

Og i forlængelse af dette kan jeg afsløre mit næste lille projekt: en “dette skal du ikke sige til en ufrivilligt barnløs”-liste. Jeg opretter den som et seperat blogindlæg som jeg vil tilføje punkter til når der popper nogle nye frem. Har du en idé til et punkt? Måske hører du ofte den samme sætning fra din omgangskred og er mildest talt pisse træt af det? Send den til mig og så samler jeg sammen. Måske vil den også være god til pårørende efterfølgende…….

 

545e31aecb543acee9f9330cbae80117

Lang protokol

CD 1: Menstruationen begynder

Du ringer og tilmelder dig behandling.

CD 21: Nedregulering begynder

Du bliver ultralydscannet og begynder behandling med Synarela næsespray.

CD 28 (ca.): Menstruation

Menstruationen kan være kraftigere end normalt.

Dag 35 (ca.): 1. stimulationsdag

Stimulationsbehandlingen begynder. Du bliver ultralydscannet af en læge. Du begynder stimulationsbehandling med Gonal-F, Puregon eller Menopur. Du får instruktion af en sygeplejerske.

8. stimulationsdag: Behandlingen justeres

Du bliver ultralydscannet af en læge. Vi justerer medicindosis, hvis det er nødvendigt.

10.-12. stimulationsdag: Dato for ægudtagning fastsættes

Du bliver ultralydscannet af en læge. Der bliver som regel fastsat dato for ægudtagning. Du får instruktion om indsprøjtning af Ovitrelle, som du skal tage kl. 22.00 om aftenen. I får instruktion om sædprøven.

13.-16. stimulationsdag: Ægudtagning

I afleverer sædprøven kl. 8.15 og møder på afdelingen som aftalt. Sygeplejersken lægger en lille plastikkanyle i din arm, og du får lettere smertestillende tabletter.

Befrugtning.

Æggene befrugtes i laboratoriet, og de befrugtede ægs udvikling følges i to døgn.

Dag 15 (ca.): Æggene lægges op

Du bliver ringet op mellem 8.30 og 9.00, hvor en bioanalytiker fra laboratoriet orienterer dig om de befrugtede æg. Du får en tid senere på formiddagen, hvor du skal møde med fuld blære.

CD 15-29: Efterbehandling

Du skal behandles med hormonet Progesteron i 14 dage efter ægoplægningen.

CD 29: Graviditetstest

Graviditetstest tages som en blod- prøve, også selv om du har fået menstruation. Du møder på Klinisk Biokemisk Afdeling, afsnit 130, kl. 7.30-9.00. Du får svar hos en sygeplejerske på telefon kl. 13.00-13.30.

Positiv graviditetstest

Hvis du er gravid, aftales en tid til graviditets-scanning.

Negativ graviditetstest

Hvis du ikke er gravid, kan du begynde en ny behandling efter aftale. Du skal i de fleste tilfælde holde pause en måned, før du begynder en ny behandling.

(Fra https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-5328/behandling-af-barnloese.pdf)

Når man virkelig føler sig som en høne

Nåh altså. Jeg skulle jo, som tidligere skrevet, scannes fredag den 15. september – på min CD 7. Til scanninger kunne sygeplejersken konstatere, at jeg kun har lavet ét æg der når at blive modent. Sygeplejersken begyndte straks at overbevise mig om, at “i første forsøg skal man lige lære kroppen at kende på hormoner”, “nogle kvinder reagerer ikke så godt på kort protokol”, “man skal kun bruge ét æg jo!” og “det skal jeg slet ikke være ked af…”, men altså, jeg var slet ikke ked af det. Hallo mand! Jeg har et rigtig fint æg der kan befrugtes! Og hvis det ikke lykkes på det ene æg, så sætter de mig i gang med lang protokol allerede fra næste cyklus. Jeg er på toppen! Jeg havde ét æg der ville nå at blive klar (15 mm) og to bitte små der nok ikke ville nå med (11 mm).

Efter scanningen kom vi frem til, at jeg allerede samme aften skulle tage Orgalutran (den ægløsningshæmmende sprøjte). Jeg sku’ faktisk kun tage den, den ene gang, for mit æg var rigtig fint modent – hvilket jeg havde forudset, for jeg modner æg mega hurtigt. Min folikkelfase (fasen fra CD 1 til ægløsning) har altid været ret kort i forhold til min lutealfase (fasen fra ægløsning til menstruation) på trods af, at min cyklus ligger fint på ca. 28 dage. Jeg skulle tage både GONAL-f og Orgalutran fredag aften ved 22-tiden. Herre fedt – for jeg skulle spise hos min faster…. Mine to fastre er kun lidt ældre end mig ( tre og fem år ældre), og vi skulle hygge hos den ældste sammen med hendes mand og min lille fætter. De kender heldigvis begge til vores forløb, så jeg var ret åben omkring, at jeg skulle tage sprøjterne. Jeg spurgte dem ret ligeud, om de ville have noget i mod, at jeg gjorde det i sofaen foran dem eller om de helst ville have, at jeg gik ud på toilettet for at tage dem. Jeg hader at sidde derude på toilettet når jeg tager sprøjterne – jeg føler mig som den vildeste narkoman. De havde heldigvis intet imod, at jeg tog sprøjterne foran dem – de var faktisk ret interesserede i at følge med i hvad der skete, om det gjorde ondt osv. Rigtig dejligt med opbakning. Min mand var til sommerfest på sit job, så alternativet var, at jeg skulle sidde alene hjemme når jeg tog sprøjterne.

Back to the point. Jeg fik taget begge sprøjter. Orgalutran skulle være lidt strid; nålen er tykkere og det er en “rigtig” sprøjte. Derudover er nålen ikke lige så skarp som GONAL-f, så man skal trykke hårdere for at bryde igennem huden. Jeg synes dog ikke, at det var så slemt. Det gjorde ikke ondt, men jeg fik lidt kvalme fordi det var svært at skyde væsken ind under huden.

Lørdag var det allerede tid til Ovitrelle (den ægløsende sprøjte). Ovitrelle-pennen er fuldstændig magen til GONAL-f, så det var piece of cake. Søndag var fridag! Wuhuuu! Ingen piller eller sprøjter en her dag! Awesome! Og så blev det mandag….

Mandag var dagen for høsten. Eller ægudtagning om du vil… Jeg blev så godt forberedt af de søde læger og sygeplejersker. “De” fordi der var fem i rummet ud over min mand og jeg…. Det er jeg efterhånden ligeglad med – for man kender dem allesammen… Altså bortset fra den studerende der jo af gode grunde skifter. I forhold til selve ægudtagningen vil jeg lige nedbryde nogle af de “fordomme” der er omkring den: Det gjorde slet ikke ondt. Som i overhovedet ikke. Jeg var godt nok også dopet på lidt Morfin (som jeg reagerer utrolig godt på – så meget lidt er rigeligt til mig!) og lokalbedøvet, but still. Jeg havde frygtet smerter som om nogle rev mit underliv ud. Sådan var det slet ikke… Jeg ved godt, at det for nogle er slemt, men det er bare vigtigt at få lidt fokus på, at det ikke nødvendigvis er det værste i verden.

Jeg fik taget hele tre æg ud! Mine to små follikler på kun 11 mm var sgu’ blevet modne. Eller der var i hvert fald æg i folliklerne – det betyder ikke nødvendigvis at ægget er modent, men det håber vi! Min mand og jeg gav hinanden high five da de to det andet æg ud – sygeplejerskerne griner lidt af os fra tid til anden. Eller med os selvfølgelig!

I dag er det onsdag. Skæbnens dag føler jeg lidt. Mellem 9:30-10:30 ringer de fra klinikken for at fortælle om der er æg til oplægning… Klokken er 8:00 nu, og tiden snegler sig afsted. I går morges startede jeg op på Crinone – en vaginalcreme der skal indføres som en vaginal stikpille. Den skal indføres hver morgen på samme tidspunkt, så det er slut med at sove længere end til 6:20… Crinone indeholder hormonet Progesteron, der er nødvendig for en vellykket graviditet. Hormonet dannes i æggestokkene, og hvis et æg (en graviditet) ikke sætter sig fast falder progesteronniveauet og man får menstruation.

Succeskriterierne for, at ægget er klar til oplægning er bl.a., at ægget har delt sig som det skal og at ægget ser “rigtigt” ud.

Jeg er  nervøs! Opdatering må følge på et senere tidspunkt…

….en anden ting… Jeg fatter ikke hvordan ups’er-børn bliver til! Er du klar over hvad der skal lykkes for at sådan en graviditet bliver mulig?!! Æg og sædceller skal mødes på det helt rigtige tidspunkt – ægget lever nemlig kun i op til 24 timer, så skal ægget befrugtes og  dele sig helt korrekt. Derefter skal ægget vandre ned i livmoderen hvor det skal sætte sig fast – det rigtige sted. Og  kan vi begynde at snakke om graviditet. Hvis det altså bliver siddende på sin plads og ikke smutter ud som en abort. Holy moly!

IMG_5241
Orgalutran

Første IVF-forsøg og forskningsprojektet Riot

Her kommer verdens længste indlæg! Jeg lovede jo at komme med et lidt bedre forklaring af hvad der skal ske nu. For min egen overskueligheds skyld får du lige en “indholdsfortegnelse” over dette indlæg 😛

  1. Forskningsprojektet Riot
  2. Generel kort protokol i IVF-behandling
  3. Vores behandling
  4. Billeder
  5. Afslutning

Forskningsprojektet Riot

Projektet går helt groft sagt ud på, at slimhinden ikke skal søbes så meget ind i hormon under behandling. Når man er i hormonbehandling danner man ikke en lige så fin og tyk slimhinden som kvinder der ikke hormonstimuleres, og for at ægget har de bedste vilkår for at sætte sig fast i livmoderen skal slimhinden være optimal. Problemstillingen for projektet lyder således:

Er der bedre graviditetschance ved fertilitetsbehandling når æg-modtageligheden i livmoderslimhinden optimeres med tillægsbehandling med en aromatasehæmmer?

Baggrunden for projektet (her klippet direkte ind fra deltagerinformationen):

For at en graviditet kan opstå, kræves et befrugtet æg af høj kvalitet og et miljø i livmoderen, som gør det muligt for ægget at sætte sig fast, vokse og blive til en levedygtig graviditet. Ved reagensglasbehandling behandles du med en række hormonpræparater. Formålet er at stimulere væksten og modningen af æggene i æggestokkene, så de kan tages ud på det helt rigtige tidpunkt for at blive befrugtet i laboratoriet. Et befrugtet æg skal herefter sættes tilbage i livmoderen, og den meget tidlige graviditet skal understøttes af yderligere hormonbehandling.

Miljøet i livmoderen påvirkes således af et kompliceret samspil af din egen hormonproduktion og de præparater, du vil blive behandlet med for at opnå befrugtede æg af høj kvalitet. Stimulationsbehandlingen i ægudviklingsfasen øger produktionen af østrogen. De forhøjede niveauer af østrogen har desværre en dårlig indflydelse på livmoderslimhinden. Man ved i dag, at livmoderslimhindens tilstand har en stor betydning for opnåelse af en levedygtig graviditet. En aromatasehæmmer, som allerede er på markedet kan mindske den unødige østrogendannelse. Lægemidlet bruges allerede i andre tilfælde, hvor man ønsker at hæmme østrogendannelsen. F.eks. findes der
østrogenafhængige brystknuder, hvor en aromatasehæmmer har vist sin store gavn i hæmningen af lige præcis østrogendannelsen. Der er flere udenlandske studier, der har undersøgt brugen af aromatasehæmmer som led i behandling af barnløshed. Disse studier har vist, at lægemidlet er sikkert både for mor og barn. Behandlingen er på tabletform og tages i ca. 14 dage sammen med hormonstimulationen. En anden konsekvens af den hormonelle stimulation, som gives som led i ægudviklingsfasen er overstimulation af æggestokkene. Overstimulation af æggestokkene er en potentielt alvorlig komplikation, som i nogle tilfælde kan medføre hospitalsindlæggelse. Ved at behandle med aromatasehæmmer er risikoen for overstimulation formentlig mindre.

Det at deltage i projektet kommer helt konkret til at påvirke mig på den måde, at jeg skal tage to piller hver dag i en periode (jeg ved endnu ikke hvor længe), og så skal jeg lægge arm til blodprøver de dage hvor jeg alligevel skal scannes. Jeg skal derudover lægge arm til yderligere to blodprøver i dagene efter, at ægget bliver lagt tilbage. I projektet er to grupper: en gruppe der modtager Letrozol (aromatasehæmmer) og en gruppe der modtager placebomedicin. Jeg ved, af gode grunde, ikke hvilken gruppe jeg er i.

Generel kort protokol i IVF-behandling

Til at starte med vil jeg lige ridse den form for behandling op, vi er i. I IVF-behandling er der to former for behandling: kort protokol og lang protokol. Vi er i det der hedder kort protokol.

Normalt ser kort protokol sådan ud:

CD 1: Menstruationen begynder

Du ringer og tilmelder dig behandling.

CD 2-3 Stimulationsbehandlingen begynder

Du bliver ultralydscannet af en læge. Du begynder stimulationsbehandling med Gonal-F, Puregon eller Menopur. Du får instruktion af en sygeplejerske.

CD 8: Behandlingen justeres

Du bliver ultralydscannet af en læge. Vi justerer medicindosis, hvis det er nødvendigt. Når den ledende ægblære er 12 mm, begynder du at tage en daglig indsprøjtning med Cetrotide eller Orgalutran. Dvs. at du nu tager to forskellige indsprøjtninger.

CD 12-14: Dato for ægudtagning fastsættes

Du bliver ultralydscannet af en læge. Der bliver som regel fastsat dato for ægudtagning. Du får instruktion om indsprøjtning af Pregnyl eller Ovitrelle, som du skal tage kl. 22.00 om aftenen. Du stopper med al anden medicin. I får instruktion om sædprøven.

CD 13 (ca.): Ægudtagning.

I afleverer sædprøven kl. 8.15 og møder på afdelingen som aftalt. Sygeplejersken lægger en lille plastikkanyle i din arm, og du får lettere smertestillende tabletter.

Befrugtning.

Æggene befrugtes i laboratoriet, og de befrugtede ægs udvikling følges i to døgn.

CD 15 (ca.): Æggene lægges op.

Du bliver ringet op mellem 8.30 og 9.00, hvor en bioanalytiker fra laboratoriet orienterer dig om de befrugtede æg. Du får en tid senere på formiddagen, hvor du skal møde med fuld blære.

CD 15-29: Efterbehandling

Du skal behandles med hormonet Progesteron i 14 dage efter ægop- lægningen.

CD 29: Graviditetstest

Graviditetstest tages som en blod- prøve, også selv om du har fået menstruation. Du møder på Klinisk Biokemisk Afdeling, afsnit 130, kl. 7.30-9.00. Du får svar hos en sygeplejerske på telefon kl. 13.00-13.30.

Positiv graviditetstest

Hvis du er gravid, aftales en tid til graviditets-scanning.

Negativ graviditetstest

Hvis du ikke er gravid, kan du begynde en ny behandling efter aftale. Du skal i de fleste tilfælde holde pause en måned, før du begynder en ny behandling.

(Fra https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-5328/behandling-af-barnloese.pdf)

Fordi vi deltager i forskningsprojektet kommer vi ikke til at følge det ovenstående helt nøjagtigt, men det giver alligevel et meget godt overblik. NU kommer vi til vores behandling!

Vores behandling

Jeg blev som sagt scannet i går, hvor vi også fik en masse information om forskningsprojektet. Vi talte med både en læge og en sygeplejerske i over tre kvarter, og der var ikke helt styr på det hele fordi vi er det allerførste par der deltager på Hvidovre Hospital. Bum-bum! De er heldigvis vildt søde og meget åbne omkring det hele, så man føler sig i helt trygge hænder på trods af, at de lige skal have styr på dit og dat.

Nåh, men efter en masse info, spørgsmål, udfyldning af diverse skema og afsætning af underskrifter var det tid til scanning. Jeg vænner mig seriøst aldrig til at skulle scannes mens jeg har menstruation. O-M-G, jeg synes det er grænseoverskridende! Personalet er dog helt vildt coole omkring det, og siger bare små-grinende “ork, det her er hverdag for os – det skal du slet ikke tænke på!”. Jeg er pjattet med det. Scanning viste vist nogle bittesmå ægblære… Noget ala seks på højre æggestok og fem på venstre-ish. Er det skørt, at jeg ikke rigtig bed mærke i tallene? Jeg tænker, at det alligevel ikke gør nogen synderlig forskel i forhold til hvor mange æg der faktisk bliver modnet. Nu må vi se!

Derefter blev der snakket medicin. Det var noget af det jeg virkelig har været nysgerrig omkring! Jeg skal tage GONAL-f ca. klokken 22:00 fra i går og til på fredag. GONAL-f kommer i en såkaldt pen – det ligner lidt en kuglepen, men det er det bare slet ikke! Der er 900 IE (Internationale Enheder) i den pen jeg har købt, og jeg skal tage 150 IE af gangen. Jeg skal selv skrue en kanyle på pennen og derefter indstille dosis til 150 IE. Så stikker jeg mig lige i mavedellen – fuldstændig ligesom når jeg før har taget det ægløsende præparat Ovitrelle. Efter brug skrues kanylen af og proppes i en kanylebøtte.

GONAL-f stinker. Altså helt seriøst, det lugter vanvittig grimt! Jeg blev sgu helt forskrækket. Jeg sad lige før og kiggede på kanylebøtten og fik åbnet den, og jeg fik den vildeste kemiske dunst lige i fjæset – og der ligger kun én lille brugt kanyle dernede!!! Tænk, at jeg frivilligt stikker det i flæsket.

Udover GONAL-f tager jeg pillerne fra forskningsprojektet.

Jeg skal scannes igen på fredag – hvilket er på min CD 7. På grund af forskningsprojektet følger vi ikke den generelle plan for kort protokol. På fredag skal min medicin så justeres – det betyder, at lægen skal vurdere om jeg skal sættes op eller ned i GONAL-f og om min krop er klar til at påbegynde næste skridt i behandlingen. Næste skridt vil være, at jeg skal tage både GONAL-f som jeg gør nu og Orgalutran der hæmmer ægløsning. Orgalutran er også en injektionsvæske og skal derfor også sprøjtes ind under huden. Så i en periode skal jeg altså tage hele to sprøjter om dagen. Derefter er det tid til endnu en scanning. Til denne scanning skal tidspunktet for ægudtagning fastlægges. Her finder lægen også ud af hvornår jeg skal stoppe med at tage GONAL-f og Orgalutran og hvornår jeg skal tage den ægløsende sprøjte med Ovitrelle. Og SÅ er det tid til ægudtagning, befrugtning, ægoplægning og alt det sjove, og det tænker jeg, at jeg skriver lidt mere om når vi nærmer os… Efter ægget er lagt op skal jeg efterbehandle med Crinone der er en vaginalgel der skal føres op i le hu-ha hver dag i 14 dage. Faktisk lidt ligesom når man indfører en Canesten stikpille! Det kan være lidt flere af jer kender dem….. Skedesvamp…. Undskyld, den skulle lige ud af mit system…

Billeder

IMG_5233
Pillerne fra forskningsprojektet
IMG_5234
Pillerne fra forskningsprojektet
IMG_5230
GONAL-f
IMG_5231
GONAL-f
IMG_5232
GONAL-f
IMG_5239
Kanylebøtte og medicinlager
IMG_5241
Orgalutran

Afslutning

Jeg ved ikke, om jeg har forklaret noget som helst så det er forståeligt for andre end dem i behandling, men ellers må du smide en kommentar. Jeg svarer hjertens gerne på spørgsmål – og husk: der er absolut ingen dumme (eller alt for private) spørgsmål, så bare fyr løs.

The game is on!

Jeg har lige fyret en kanyle i flæset på mig selv! Så er vi fandeme i gang. Jeg kommer lige med en ordentlig opdatering i morgen – jeg mangler jo at fortælle alt muligt; om forskningsprojektet, hvilken form for behandling vi skal igennem, hvilken medicin jeg skal tage og hvor ofte osv., osv…. Ses i morgen!

Mavekriller og IVF

Jeg kan næsten ikke være i min krop lige nu. De sidste tre kvarter har jeg rystet som et espeløv fordi jeg skulle ringe til klinikken og tilmelde os behandling. Jeg var rædselslagen for, at vi ville blive afvist – for dét er desværre en del af dette game; at man bliver afvist hvis der er for mange i behandling på samme tid. De må dog kun afvise én gang så vidt jeg har forstået.

Jeg ringede op præcis da klokken slog 8:00 og jeg var lige ved at knække mig af nervøsitet. Der var heldigvis ingen ko på isen, og jeg fik tid til scanning i dag klokken 13:00. På Hvidovre Fertilitetsklinik er der løbende gang i forskningsprojekter som man kan være en del af. En af de store fordele ved at deltage i sådan et projekt er, at man får fire behandlingsforsøg frem for tre som man normalt gør. Vi har i et stykke tid gået og spekuleret på hvorvidt vi ønskede at deltage i det projekt der kører lige nu og det takkede vi så nej til. Helt grundlæggende vil jeg faktisk rigtig gerne deltage i forskningsprojekter i forhold til fertilitetsbehandling, da jeg synes, det er vigtigt at blive klogere på. Det projekt der kører lige nu hedder Freeze All og går helt kort ud på, at alle befrugtede æg nedfryses og først lægges op i en naturlig cyklus efterfølgende. Vi er ikke interesserede i at vente længere end allerhøjst nødvendigt, og derfor takkede vi nej til at deltage.

Kort efter samtalen med sekretæren ringede en af lægerne dog op til mig for at høre, om grunden til, at vi takkede nej var på grund af ventetiden. Det måtte vi jo erkende at det var. Derefter fortalte hun om et andet, nyere projekt der er i gang som vi kunne deltage i – og det tror jeg faktisk at vi siger ja til. Jeg venter lige på at modtage noget information om projektet på mail inden jeg siger ja…. Hvis vi vælger at deltage skal jeg nok skrive lidt mere uddybende om det! 🙂

EDIT: Vi vælger at deltage, så nu skal jeg i stedet scannes klokken 11:30 da der er brug for længere tid ved deltage i forskningsprojektet. Spændende!

Negativ test

Ingen baby i denne omgang…. Det er fint nok, vi var forberedte selvom jeg har haft de for vildeste symptomer: kvalme, svedeture, tørst, hovedpine, ekstrem murren. Og ved du hva? Selvom det er “fint nok” er det også mega irriterende! NU må det bare gerne ske, altså.

Jeg ringer til klinikken i eftermiddag, og så er det bare at vente på menstruation. Suk.

Vi tager sidste omgang insemination (IUI-h) og så er det sommerferie. Sidste gang, tredje gang, lykkens gang!

Støtte fra andre…

Jeg skriver jo, som tidligere nævnt, også inde på en forum for folk der ønsker graviditet, som er gravide eller som har fået børn. Efter forrige indlæg skrev søde FruGrøn en fantastisk og opbakkende besked til mig som jeg synes hører hjemme her inde:

Jeg vil bare lige sige “I hear you sister”!!!! Jeg havde det på præcis samme måde i de første måneder efter min GUL. Det var hæsligt. Jeg var så ambivalent når det nærmede sig testdag. På den ene side ville jeg SÅ gerne, men jeg var også bange for at jeg så skulle gå igennem et stort symptom—tolkningshelvede hvis jeg så var gravid, fordi jeg ikke kunne overskue at det måske kunne sidde forkert igen. Men en GUL er jo også en voldsom oplevelse, både fysisk og psykisk. Det kommer man ikke lige sådan over, og det er helt okay. Er det nogen som helst trøst vil sige at de følelser du har er helt og aldeles naturlige og de går med tiden over. Det er de i hvert fald gjort ved mig. Jeg har stadig dage ind i mellem hvor jeg bare tuder og synes verden er uretfærdig (så sent som igår måtte jeg slukke for et afsnit af de unge mødre fordi der var en gravid mor til to som klagede noget så frygteligt over at hun havde en smule kvalme. Jeg ville give min højre arm for din graviditetskvalme, moster!! :D:numse) Jeg har besluttet at jeg kun vil tage stilling til en GUL hvis det bliver aktuelt. Og kun hvis. På et eller andet tidspunkt bliver vi forældre, både du og jeg, og på et tidpunkt vil vi se tilbage på det hele og tænke at det hele var ment to be. Sådan vælger jeg i hvert fald at se på det, og om ikke andet gør det at det ikke er nær så fuc… hårdt :) fantastisk med en dejlig svigerinde. Kram til dig.

Jeg synes hun så fint beskriver de følelser og tanker jeg gik igennem efter min graviditet uden for livmoderen…